TAGSKÆGGET
Tagskægget har plads til 6 unge i alderen 13-22 år.
Tagskægget har også plads til unge, der har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Lov om Socialservice § 107.
Med hovedvægt på målgruppen unge med misbrug/misbrugsadfærd, løser vi afrusnings- og afklaringsopgaver, hvor de unge og deres familie skal igennem et afklaringsforløb.
Behandlingstilbuddet tager udgangspunkt i den enkelte unge, hvor vi arbejder med misbrugsproblemet, adfærden, kontakten til forældrene og familien, skolen, fremtidig erhverv/uddannelse, bo-træning, psykisk/fysisk velvære og det sociale netværk.
Det primære mål for anbringelsen er, at styrke den unges kompetencer og livskvalitet. Et mål der bl.a. nås ved, at den unge kommer ud af sit misbrug og aflægger sin misbrugsadfærd
Praktisk information
Tagskægget har til huse på adressen:
Frørup Landevej 34, 6070 Christiansfeld.
Ejendommen er beliggende for sig selv, med gårdsplads og tilhørende bygning. Derudover er der en have, med bålplads og mulighed for boldspil og andet hyggeligt samvær.
Målgruppen
Vi er et behandlingstilbud som er målrettet unge med misbrug eller misbrugsadfærd, i alderen 13 til 22 år.
De unge kan udover misbruget have sociale og følelsesmæssige problemer. Mindre grader af fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og diagnoser (f.eks. ADHD), eller adfærds- og indlæringsmæssige udfordringer, som kræver pædagogisk støtte.
Vi tilbyder støtte til, at:
- Blive fri af sit misbrug
- Indgå i sociale relationer
- Få struktur på dagligdagen
- Ændre en uhensigtmæssig adfærd
- Få løst op for problemer i netværket/familien
- Mestre psykiske problemer
- Mestre skole eller arbejde
Mål for opholdet
Opholdet på Tagskægget kan have karakter af et kortere ophold på 3-5 uger, hvor den unge afruses, for derefter at flytte til Tagkærgaard, Tagstenen eller Tagkvisten.
Ligesom det kan være hensigten, at der laves et afklaringsforløb, som strækker sig over længere tid, op til syv måneders varighed.
Ved begge opholdstyper, er det formålet, at den unge skal komme ud af sit misbrug og lære nye strategier, til at mestre sit liv.
Vi anser misbrugsproblematikken som værende kompleks, og som et udtryk for en problemstilling, som kan være af forskellig karakter. Derfor tror vi på, at det bedste behandlingsresultat opnås i et samspil af flere behandlingsmetoder, hvor der laves en konkret behandlingsplan for den enkelte. Behandlingsmetoderne er indarbejdet i hverdagen, som er tilrettelagt med tydelige rammer og forventninger til de unge. Der er fastlagte aktiviteter i løbet af ugen, som den unge forventes at deltage aktivt i: den daglige undervisning, de terapeutiske tiltag, de huslige pligter, og den planlagte motion.
Der bliver altid udarbejdet en konkret behandlingsplan for den enkelte, ofte vil målet være, at den unge skal;
- Blive fri af sit misbrug
- Styrke sine kompetencer til at indgå i styrkende sociale relationer
- Få struktur på dagligdagen
- Få løst op for problemer i netværket/familien.
- Mestre psykiske problemer
- Mestre skole eller arbejde
Mål som skal nås ved hjælp af den pædagogiske støtte, som gives i løbet af hele opholdet.
Målene vil være til løbende evaluering i det daglige arbejde, og på opfølgningsmøder.
Afrusning og afklaringsopgaver
Afklaringsopgaver
Afklaringsopgaverne kan være af forskellig karakter, men vil som udgangspunkt indeholde:
Afrusning af den unge/afklaring af misbrugets omfang og afhængighed.
En psykologisk undersøgelse af kognitive evner og personlighedsmæssige test.
Livshistoriearbejde med den unge, hvor vi ud fra en narrativ tilgang arbejder med identitetsskabende samtaler.
En afdækning af ressourcer i familien, og kontaktpersoner i nærmiljøet.
Afklaring af den enkeltes kompetencer indenfor skoleregi.
I perioden arbejdes der aktivt med den unges udfordringer, for på den måde at afdække den unges forudsætninger for udvikling, og på bedst mulig vis foretage en uvildig afklaring af den unges ressourcer og udfordringer, og sammen med den unge, familien og kommunen finde frem til den rette støtteforanstaltning. På denne grundige baggrund udarbejdes en rapport indeholdende prognostiske overvejelser og foranstaltningsforslag der er baseret på ressourcer og udviklingsområder hos den unge
Afrusningsopgaver
Tagskægget er afdelingen som rummer vores afrusningsarbejde. Det er stedet, der i en periode ”danner læ omkring de nyligt ankomne fugleunger…”. Stedet som påbegynder behandlings-arbejdet, bevidstgørelsen og i det hele taget skaber den første kontakt til en ung, som måske skal videre på Tagstenen, Tagkærgaard eller Tagkvisten.
En stor del af afrusningen/indslusningen handler om, at den unge får tillid til de voksne. Abstinenser og stoftrangen vil melde sig, og der er relationen afgørende for, hvordan besværligheden løses. Rastløsheden hos den unge forsvinder først senere i behandlingen, og kan ikke fjernes på en afrusning.
Mens den unge er på Tagskægget, er det målet at den unge skal blive ”klar” til at indgå i hverdagen på Tagkærgaard, Tagstenen eller Tagkvisten, så problemfrit som muligt, og få skabt gode relationer til os voksne.
Længden af afrusningsforløbet er individuelt, men typisk vil det være af 12 ugers varighed.
Personale
Lea Langwadt
Pædagogisk personale
Carmen Reinicke
Pædagogisk personale
Marianne D. Johannsen
Pædagogisk personale
Hanne Duus
Pædagogisk personale
Bo Petersen
Pædagogisk personale
Allan Rasmussen
Pædagogisk personale
Kim tagesen
Pædagogisk personale
lasse h. frøhlich
Pædagogisk personale
liselotte nielsen
Vågen nattevagt
Kasper Hansen
Vågen nattevagt
kent gram
Køkken
Afdelingsleder
Henrik Vognsen
m: 92920922
hv@tagkaergaard.dk